Bliv farmakonomelev
Farmakonom – sundhed, mennesker og et job med mening
Vil du have en uddannelse, hvor du arbejder med mennesker, sundhed og medicin - og hvor du hver dag gør en reel forskel?
Så er farmakonomuddannelsen et stærkt valg.
Passer du ind?
Du er helt på hjemmebane som farmakonom, hvis du:
Brænder for sundhed og lægemidler
Kan lide at snakke med mennesker
Trives i et team, hvor man hjælper hinanden.
Har lyst til at tage ansvar og gøre en forskel
Du behøver ikke kunne det hele fra start - du skal bare have lyst til at lære og være del af et fagligt fællesskab.
En uddannelse med både teori og praksis
Farmakonomuddannelsen er en 3-årig sundhedsuddannelse, hvor du lærer om:
Anatomi, fysiologi og sygdomslære
Farmakologi og medicinhåndtering
Kommunikation, etik og rådgivning
Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
Du bliver klædt på til at rådgive kunder, forstå medicin - og være en vigtig del af sundhedsvæsnet.
Størstedelen af tiden foregår i praktik på apotek. Du er altså ude i virkeligheden, sammen med kunder og kolleger, mens du lærer faget. Det betyder, at du hurtigt bliver en del af hverdagen på apoteket og får erfaring med:
Kundekontakt
Rådgivning om medicin
Receptekspedition
Håndtering af lægemidler
Samarbejde med læger, plejehjem og hjemmeplejen
På skoleopholdene lærer du teorien bag og bagefter bruger du det direkte i praksis på apoteket.
Et job med muligheder
Som farmakonom kan du arbejde:
På apotek
På sygehusapoteker
I medicinalindustrien
Der er ca. 5.600 farmakonomer i Danmark, og uddannelsen åbner døren til en hel verden af sundhed og lægemidler.
Vil du vide mere?
Du kan:
Spørge på apoteket
Komme til informationsdage på Pharmakon (typisk i februar og marts)