Om apoteket
Personalet
På Nærum Apotek bliver du mødt af eksperter. Her er der fokus på fagligheden. Udover at have gennemgået en længerevarende uddannelse bliver personalet løbende efterudannet, hvilket sikrer den mest opdaterede viden indenfor lægemidler, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
Apotekspersonalet består af farmaceuter og farmakonomer.
Apotekeren
Apotekeren ejer apoteket. Hun er uddannet farmaceut og er sammen med de andre farmaceuter garant for, at fagligheden på apoteket er i top. Samtidig sørger hun for, at apoteket er en velfungerende arbejdsplads og forretning.
Farmaceuter
Farmaceuterne har en 5 årig kandidatuddannelse (cand.pharm) fra universitet bag sig. De er sundhedsvæsenets lægemiddeleksperter.
Apoteket er det eneste sted i sundhedsvæsenet, hvor du kan gå direkte ind fra gaden, uden at bestille tid eller betale, og få rådgivning af en akademiker.
Farmakonomer
Farmakomerne har en treårig uddannelse fra Farmakonomskolen Pharmakon bag sig. De er specialister i rådgivning og dialog med kunder.
Ufaglærte
Vi har to chauffører, som bringer medicin ud samt nogle unge studerende, som hjælper os med at holde butikken flot.
Et uddannelsesapotek
Nærum apotek er et uddannelsesapotek. Det betyder, at vi både tager imod farmaceutstuderende og uddanner farmakonomelever.
Farmaceutstuderende skal som et led i deres uddannelse et ½ år på studieophold på et apotek. Vi tager hvert år imod 2 studerende.
Farmakonomelever bliver uddannet på apoteket. Eleven veksler mellem praktik på apoteket og teoretiske kurser på Farmakonomskolen Pharmakon. Vi har en elev på hver årgang.
Et forskningsapotek
Nærum apotek deltager i forskellige projekter, der bidrager til forskningen i apotekspraksis. Projekterne præsenteres bl.a. på internationale og nationale kongresser for farmaceuter. Spørg os endelig om, hvilke projekter vi arbejder med.
Offentlige oplysninger
Se mere om Nærum Apotek her.
Nærum Apotek har en lang historie bag sig.
Oprettet 21.07.1873 som hjælpe apotek til Lyngby Svane Apotek.
Åbnet 26.07.1873 i lejede lokaler ved Klampenborg Søbad.
Selvstændigt ved kgl. resolution af 06.09.1883.
Åbnet som sådant 01.08.1884 på Tårbæk Strandvej 86.
Tidligere navn: Tårbæk Apotek (Ændret i forbindelse med flytningen 1969)
Flyttet 01.12.1969 til midlertidige lokaler på Rundforbivej 295
Flyttet 02.01.1973 til nuværende beliggenhed Nærumvænge Torv 35
Ombygget til et lyst og venligt apotek med det nyeste indenfor robotteknologi foråret 2011.
Indehavere:
21.07.1873 - xx.xx.1876 [Christian Schøller]
04.10.1876 - 31.07.1884 [Frederik Ludvig Friis]
18.12.1883 - 31.10.1896 Carl Christian Nicolai Michelsen
11.08.1896 - 30.11.1909 Conrad Haaber Larsen
09.08.1909 - 30.06.1910 Otto Anders Sandberg
22.06.1910 - 27.01.1915 Carl Frederik Emil Dam
19.05.1915 - 15.07.1922 Marius Rosenkilde
02.10.1922 - 14.01.1924 Bahne Riddermann Bahnson
13.03.1924 - 26.02.1929 Hans Peter Møller
07.11.1929 - 31.08.1958 Hans Eiler Budtz
04.07.1958 - 24.07.1968 Poul Dettloff
13.11.1968 - 31.12.1985 Jørgen Stampe
02.01.1986 - 30.04.2008 Merete Felsing
01.05.2008 - Lone Buur Breinholt