Dosispakket medicin
Nærum apotek tilbyder medicin pakket i små doseringsposer.
Dette giver den enkelte kunde præcis den rette mængde medicin på rette tidspunkt.
Derudover mindskes mængden af ubrugt medicin, der så efterfølgende skal kasseres.
Poserne leveres til 2 ugers forbrug med 1-4 poser pr. døgn (morgen, middag, aften og nat) afhængigt af, hvordan lægen har ordineret medicinen.
På den enkelte pose står navn, dato og tidspunkt.
Sammen med poserne leveres et doseringskort og informationssedler, så det er nemt at bevare overblik over medicinen, virkninger, bivirkninger og særlige forholdsregler.
Fordele:
- man skal ikke selv tage medicinen frem fra forskellige glas.
- det bliver nemmere at huske at tage medicinen.
- man betaler kun for det, man har købt.
- man skal ikke have en anden til at dosere sin medicin, hvis det kniber med selv at klare det.
Kontakt apoteket for nærmere oplysninger